Lash Lift & Brow Lamination, samt farve af vipper og bryn.

BellaDonna-Hair tilbyder nu også professionelle behandlinger inden for Lash Lift og Brow Lamination med fokus på kvalitet og naturlige resultater.

 I salonen anvender jeg produkter fra Biosmetics, og behandlingen tilpasses altid efter dine ønsker.

 Uanset om du ønsker mere løft til vipperne, fyldigere bryn eller blot farvning, er målet et smukt og velplejet resultat med minimal styling i hverdagen.

 Hos BellaDonna-Hair har jeg fokus på den gode oplevelse og på et resultat, som får dig til at føle dig veltilpas og klar fra det øjeblik, du vågner om morgenen.



MODELPRIS – KUN DE FØRSTE 20

Jeg er startet op med Lash Lift og Brow Lamination igen efter ca. 3 års pause og søger derfor 20 modeller.

Formålet er at få opdateret mit billedmateriale og samtidig komme helt ned i behandlingstid igen.



  • Lash Lift & Brow Lamination inkl. farvning og tilretning - 450 kr

  • Lash Lift inkl. farvning – 250 kr.

  • Brow Lamination inkl. farvning og tilretning – 250 kr. 

  • Farvning af vipper – 125 kr.

  • Farvning af bryn inkl. tilretning – 150 kr.

  • Farvning af vipper & bryn inkl. tilretning – 225 kr.

Ved modelbehandlinger skal du være indforstået med, at der må tages før- og efterbilleder, som kan anvendes på BellaDonna-Hairs hjemmeside og sociale medier.

Der er naturligvis stadig fuldt fokus på kvalitet og et flot resultat tilpasset dig.





INDEN DIN BEHANDLING

 Mød op uden mascara og anden makeup omkring øjnene.

 Bruger du kontaktlinser, skal disse fjernes inden behandlingen.

 

EFTER DIN BEHANDLING

 De første 24 timer bør vipperne ikke blive våde eller udsættes for damp.

 Undgå også makeup, cremer og andre produkter i øjenområdet det første døgn, så vipperne får ro til at sætte sig i deres nye form.

 

PLEJE

 Jeg anbefaler daglig brug af en plejende vippeconditioner efter dit Lash Lift.

 God pleje hjælper med at holde vipperne bløde og velplejede og giver de bedste forudsætninger for et flot og holdbart resultat.

 

HVOR LÆNGE HOLDER ET LASH LIFT?

 Et Lash Lift holder som regel ca. 4-6 uger.

 Holdbarheden afhænger blandt andet af dine naturlige vippers vækstcyklus, struktur og tilstand samt hvordan du plejer dem efter behandlingen.

 

ALLERGI

 Hvis du tidligere har oplevet allergiske reaktioner i forbindelse med kosmetiske produkter eller farve, anbefaler jeg en allergitest inden behandlingen.

 Allergitesten skal bookes på forhånd, og området skal observeres i minimum 24 timer.

 

GARANTI

 Du har 7 dages garanti på din behandling.

 Hvis du oplever en uventet ændring i resultatet inden for den første uge, tilbyder jeg en gratis vurdering og eventuel rettelse.

 I enkelte tilfælde kan vipperne reagere mindre på den første behandling.

Det kan blandt andet skyldes meget stive eller nedadgående vipper, tørre vipper, tidligere kemiske behandlinger eller vippernes naturlige vækstretning.

 

HVORNÅR KAN JEG FÅ LAVET ET NYT LASH LIFT? 

Jeg anbefaler, at der går ca. 5-6 uger mellem behandlingerne.

 På den måde får dine naturlige vipper tid til at vokse og forny sig, samtidig med at du kan bevare et flot og velplejet løft.