• Pleje af extensions

Do's and Don'ts

 
 

Pleje af Hair Extensions

 

Flotte extensions kræver den rigtige pleje.

Extensions er ægte hår, men modtager ikke længere naturlig næring fra hovedbunden. Det betyder, at håret har ekstra behov for fugt og pleje.

Jo bedre du passer dine extensions, desto bedre forudsætninger har du for at bevare et blødt, glansfuldt og velplejet resultat.

 

Inden påsætning

 

  • Vask dit hår inden behandlingen med en rensende shampoo, så håret er rent og fri for olie og produktrester.

  • Håret skal være helt tørt ved påsætningen.

 

De første 24 timer

 

  • Undgå at vaske håret de første 24 timer efter påsætningen.

 

Daglig pleje

 

  • Red håret forsigtigt flere gange dagligt med en extensionsbørste.

    Start i spidserne og arbejd dig gradvist opad.

  • Hold altid fast ved hovedbunden, når du reder håret.

  • Red håret igennem inden hårvask.

  • Brug balsam i længder og spidser, men ikke direkte på tape, ringe eller andre samlingspunkter.

  • Brug jævnligt en plejende hårkur i længderne.

  • Tilfør serum eller et andet plejende produkt til længder og spidser efter behov.

  • Sørg for, at både hår og samlingspunkter bliver tørret grundigt efter hårvask.

  • Gå aldrig i seng med vådt hår.

  • Flet gerne håret løst inden sengetid og ved sport eller svømning.

 

Varme og styling

 

  • Du må gerne føntørre og style dit hår, men undgå meget høj varme direkte på samlingspunkterne.

  • Brug altid varmebeskyttelse ved brug af føntørrer, glattejern eller krøllejern.

  • Gentagen varmestyling kan tørre både dit eget hår og dine extensions ud.

 

Farvning

  • Jeg anbefaler som udgangspunkt ikke kemisk behandling eller lysning af extensions, da det kan påvirke hårets struktur, kvalitet og levetid.

  • Ønsker du alligevel at farve dine extensions, sker det på eget ansvar.

 

Saltvand og klor

 

  • Saltvand og klor kan udtørre og påvirke extensions.

  • Skal du bade, anbefaler jeg at samle eller flette håret og skylle det grundigt med rent vand efterfølgende.

 

Booking

 

  • Booking af Behandling, foregår nemmest via SMS på 26 81 22 46.

  • Ved bestilling af hår kan der forekomme leveringstid, så book gerne i god tid.